Arbejdsområder
Teater
Teaterscenografi skal ligesom filmscenografi tage sig fantastisk ud. Men derudover skal det holde til at blive stillet op og pillet ned igen, måske flere sæsoner i træk.
Vi har over 10 års erfaring med teaterscenografi og dekorationer, der begyndte med Wagner-operaen Ringen. Siden har vi arbejdet på over 100 forestillinger, fra mindre leveringer til fuldt færdige forestillinger. Dette er foregået i tæt samarbejde med blandt andet Det Kongelige Teater. Vi synes selv, vi har bidraget med en kombination af både kreative og tekniske løsninger, hvor planlægning af meget store forestillinger skulle glide - også under tidspres. Opgaver, der kun kunne lykkes gennem et godt samarbejde med teatrets egne ansatte.
I mindre skala har vi leveret talrige malede baggrunde med fx struktur og tekstur. Her gør vi brug af vores faste malerafdeling med uddannede håndværkere i specialiseret malerarbejde som patinering, marmorering og ådring.
Film
Da vi lavede scenografien til Frøken Smillas fornemmelse for sne i 1996 havde vi taget hul på det, der skulle blive et kerneområde for Spekta.
Siden har vi været leverandør til en lang række danske og skandinaviske film af alle områder inden for scenografi, dekorationer, special effects mv.
Vi har egen tegnestue og kan derfor levere design eller blot tegninger, hvis dette er behovet, ligesom du kan få forvandlet dit skitsemateriale til visualiseringer eller arbejdstegninger. Dette kombineret med vores CNC maskine har spændende muligheder så som fræsede modeller, overflader etc.
Vi trækker desuden på vores snedker-, smede- og malerværksteder.
Vores grundstab af faglærte og erfarne medarbejdere, gør det muligt for os at levere ydelsen, når kunden har brug for det. Men de er også med til at sikre det gode håndværk og den rette rådgivning.
Vores kunder siger om os, at vi er pålidelige, ikke mindst når det gælder økonomistyring og budgettering. Det er vi stolte af, for vi bestræber os altid på at finde de fælles interesser – og ikke modsætningerne – mellem kunde og leverandør.
TV-drama
Vi har haft fornøjelsen af at samarbejde med blandt andre DR, TV2 og TV3 om nogle af de største TV-satsninger i nyere tid.
Vi har blandt andet leveret dekorationer til DR’s Forbrydelsen, hvor vores opgave var at skabe ”Justitsministeriet”. Til serien Livvagterne har vi bygget den industrilignende lejlighed, som en af hovedpersonerne bor i, og til den svensk-danske serie Broen har vi lavet seriens politistation.
Vores TV-dramakunder har draget fordel af, at vi de seneste år har boet i det tidligere Flyvestation Værløse ved København. Med TV2-serien Lærkevej blev det meste af produktionen lagt på Filmstationen Arealet tillod, at vi opførte 7 parcelhuse med alt, hvad der hører til, inklusiv asfalt og lygtepæle. Samtidig var holdet mindre sårbar overfor fx vejrskift, i det vi havde rådighed over studier i umiddelbar nærhed og hurtigt kunne skifte til indendørs optagelser.
TV-shows
At lave god scenografi til TV-shows kræver, at man kan skabe en særlig stemning i et samspil med lyssætning og sceneteknik. Desuden skal der godt håndværk til, for scenen bliver brugt og slidt af mange mennesker, ofte over flere sæsoner.
Spekta har lavet de scenografiske rammer for TV-shows som Scenen er din, Praxis og Gi mig 5.
Vi har især leveret løsninger baseret på metalopbygninger CNC-fræsede emner i plast til spektakulære lyseffekter.
Museer/formidling
De seneste år har vi haft fornøjelsen at bidrage til en række projekter i museums- og formidlingsverdenen.
En del af denne positive udvikling skyldes, at vores scenografiske tilgang ser ud til at kunne bruges, når fx et museum vil skabe iøjnefaldende rammer og dekorationer.
Fælles for disse projekter er, at vi ofte har deltaget i idé- og udviklingsfaserne og endt med løsninger, som på én gang var kreative og realiserbare.
Vores løsninger til museer og lignende har indeholdt udvikling af spil, hvor vi har integreret en interaktiv installation i et scenografisk miljø.
Inventar og indretning
Det har været en naturlig udvikling for Spekta de seneste år at påtage sig en række opgaver med indretning af butikker og showroom. Udgangspunktet for disse opgaver har været et ønske om en stærk æstetisk oplevelse, udført i en høj håndværksmæssig kvalitet.
Vi tror, at efterspørgslen efter sådanne løsninger vil stige. Virksomheder bliver i stigende grad inspireret af stemninger fra medie-, film- og teateruniverser i valget af inventar. Vi kan bidrage med at omsætte visionerne og ideerne til håndgribelige produkter.
I vores afdeling for inventar bruger vi den nyeste teknologi blandt andet i form af 5-akslet CNC-fræsning i størrelser op til 4500 x 1600 x 350 mm.
Reklame/messer/events
Hver eneste reklamefilm udgør et nyt univers, der skal skabes fra bunden, til tider med et begrænset budget til rådighed. Med hundredevis af små og store reklamefilm som erfaringsgrundlag er vi blevet gode til at bruge ressourcerne maksimalt.
Vores tegnestue kan – selv ud fra simple udkast – kreere spektakulære sets. Vores erfaring er også, at vi kan skabe et endnu flottere resultat, hvis vi deltager i den kreative proces.
Denne mulighed gælder også løsninger til fx messer, events og butikker, der vil noget særligt.